ARTIKEL – Stalddørssalg og Vejbod Regler – Hvordan kommer DU i gang?

Vi får efterhånden rigtig mange henvendelser omkring opstart af stalddørssalg eller gårdbutik, men hvordan er det nu lige med reglerne? Og hvor starter man? Det er ikke altid nemt at gennemskue. Derfor har vi lavet en miniguide til hvad du skal være opmærksom på i forbindelse med åbning af stalddørssalg eller gårdbutik.

Først skal du være opmærksom på, at der er stor forskel på stalddørssalg og gårdbutik.

Definition af Stalddørssalg

Stalddørssalg er, når man sælger sine egne uforarbejdede produkter i mindre mængder direkte til den private forbrugers egen husholdning. Det kan fx foregå fra en lille bod man har sat op ved vejen, hvor man sælger ud af sine overskuds-grøntsager eller frugt.

Selvvom denne lille guide kan være nyttig, så anbefaler vi stadig, at du kontakter Fødevarestyrelsen inden du går i gang. Det er nemlig dem der skal hjælpe dig med at finde ud af, om din forretning kommer til at ligge under bagatelgrænsen, om den skal registreres eller autoriseres, og det er også dem der vurderer om der er tale om stalddørssalg eller gårbutik. Salg af grøntsager, honning eller frugt skal som udgangspunkt ikke registreres. Derimod er der helt andre regler for fx mælk og æg.

Reglerne fra Fødevarestyrelsen for stalddørssalg af æg listes her:

• Stalddørssalg af æg skal være registreret i Fødevarestyrelsen.
• Æggene må ikke være sorteret i kvalitets- eller vægt­klasser.
• Hvis bedriften er autoriseret til produktion af økologiske produkter, er det tilladt at informere om det ved salget og bruge Ø-mærket.
• Det er ikke tilladt at mærke med “Frilandsæg”, “Skrabeæg” eller “Buræg”.
• Æggene skal sælges, senest 21 dage efter at æggene er lagt.
• Æggene skal pakkes i nye bakker. Der må ikke tages brugte æggebakker retur fra forbrugerne.
• Salget af æg må ikke ske direkte fra bedriftens æg-opbevaringsrum, hvis der også opbevares æg til ægpakkeri i rummet.
• Forbrugeren skal selv hente æggene på bedriften.
• Forbrugeren skal have oplysning om datoen for æg­genes mindste holdbarhed, som højst må være 28 dage efter læggedagen. Oplysningen skal stå på et opslag på salgsstedet eller på en fortrykt seddel i æggebakkerne eller udleveret med æggene.
• Besætningerne skal kontrolleres for salmonella.

Stalddørssælgeren

har desuden ansvaret for, at håndtering og salg af fødevarer sker hygiejnisk forsvarligt. Dvs. at fødevarerne selvfølgelig ikke må udsættes for forurening eller anden skadelig påvirkning, de skal opbevares tilstrækkelig køligt og rent, og må ikke stå for længe. Der kan være risiko for fluer og andre insekter på varerne, og for at fødevarerne bliver forurenede, fordi produktion og salg ofte sker så tæt på levende dyr.

Hvad er tilladt at sælge i DIN vejbod?

Det er kun tilladt at sælge varer fra egen bedrift ved stalddørssalg. Der er dog en undtagelse. Man må gerne stille plads til rådighed, så frugt, bær, grøntsager og kartofler
fra nærliggende bedrifter kan sælges fra samme lokale eller bod, hvis de andre bedrifter ligger sådan, at de ikke har mulighed for selv at have stalddørssalg. Fx hvis de ligger langt fra en offentlig vej. Der er dog den fælles hovedregel, der hedder: “Alle produkter, der sælges ved stalddørssalg, skal være uforarbejdede”. Kunne man dog godt tænke sig at sælge sin hjemmelavede syltetøj fra en vejbod, så er det også lovligt, så længe der er tale om små mængder, og så længe råvarerne kommer fra egen bedrift.
Af animalske fødevarer må der kun sælges æg, mælk, fjerkræ, kaniner, opdrættet fjervildt og fisk ved stalddørssalg. Stalddørssalg af animalske fødevarer skal, som
nævnt, være registreret hos fødevareregionen. Biavlere kan sælge en vis mængde honning og jægere en mindre mængde vildt uden at være registreret hos fødevareregionen.

Vi håber, at denne lille guide kan være med til at DU tager springet og starter DIT eget lille stalddørssalg.

(6 stemmer, gennemsnit: 4,33 ud af 5)
Loading...