Hjemmelavet Granola

Granola er egentlig blot et andet ord for müsli. En lækker velsmagende blanding af fx kerner, nødder, frø, tørrede frugter og havregryn. Du kan finde alverdens varianter i dit velassorteret supermarked eller gå på nettet og finde din favorit, som fx hos Danish Granola Company, som både er økologiske og veganske – og det er vi ret vilde med! Her er der nemlig ikke gået på kompromis med hverken råvarer eller emballage.

Hvis du er villig til at investere lidt tid og evt. involvere børnene i et hyggeligt granola-projekt, så er det simpelthen så nemt. Alt du skal gøre for at lave din egen lækre granola er at købe de nødder, kerner, frø og tørrede frugter som behager dine smagsløg aller mest. Dernæst tilføjer du en base, som fx havregryn (her i huset kan vi godt lide de grove økologiske) Hak eventuelt nødderne en smule og bland så alle ingredienserne i en skål. Her tilsætter du lidt kokosolie og en skefuld sød honning og blander herlighederne grundigt sammen. Og så er det bare på en bageplade i ovnen på 160 grader og vente på, at duften breder sig i køkkenet og granolaen bliver sprød og gylden (få den endelig ud inden den tager for meget farve)

Hvis du er typen der bedre kan lide at følge en slavisk opskrift, så kommer der en fantastisk én af slagsen lige her:

Velsmagende hjemmelavet granola

  • 400 g grovvalsede havregryn
  • 100 g solsikkekerner
  • 100 g græskarkerner
  • 100 g mandler
  • 100 g cashewnødder
  • 30 g kokosolie
  • 100 g honning
  • 50 g tørrede abrikoser (svovlfattige økologiske)
  • 50 g tørrede figner
  • 50 g rosiner

Bland alle ingredienser – undtagen de tørrede frugter – omhyggeligt og kom dem i en bradepande i ovnen. Giv granolaen ca. 10-15 minutter ved 160 grader varmluft. Vend den gerne et par gange undervejs og hold godt øje med den til sidst, så den ikke tager for meget farve og kommer til at smage brændt.

Når granolaen er ristet færdig, tilsætter du de tørrede frugter og lader den køle af. Kom den derefter i en lufttæt beholder, hvor den kan holde sig i flere måneder.

Din granola kan du bruge ovenpå din yoghurt, på din tyktflydende smoothie eller som en lille håndfuld treat når lækkersulten melder sig.

God fornøjelse med din granola, du kan finde flere lækre opskrifter her

1 Star2 Stars3 Stars4 Stars5 Stars (1 stemmer, gennemsnit: 5,00 ud af 5)
Loading...

-Affiliate content-

Hold dig opdateret
Modtag Dit Landkøb's nyhedsmail med informationer om vores gårdbutikker, arrangementer, nyheder og gode tilbud.
Dit Landkøb 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.