Thaisuppe med grøntsager

OPSKRIFT –  Grøntsagssupper er en fantastisk måde, at fremme sit indtag af varierede grøntsager på! Desuden luner denne suppe i den kolde tid vi går i møde. Jeg anbefaler altid økologiske grøntsager, og i sær i denne ret, hvor alle smagsnuancer virkelig kommer til sin ret.

Thaisuppe med grøntsager

 

 

 

 

 

 

 

Denne opskrift overlader også rester til fryseren, som kan tages op en kold vinterdag.

  • 1 fed hvidløg
  • 1 stor chili (eller efter behov)
  • 3 cm ingefær
  • 1 stort løg
  • 2 spsk. kokosolie
  • 2 store søde kartofler (kan erstattes af anden grøntsag)
  • 2 store gulerødder
  • 1/2 blomkål
  • 1/4 knoldselleri
  • 1/2 broccoli
  • 2 persillerødder
  • Saften af 1 lime
  • 1 ds. fuldfed kokosmælk
  • Kyllingefond
  • Salt
  • Friskkværnet peber
  • Topping: Økologisk kalkunbacon

Fremgangsmetode

Løg, hvidløg, ingefær og chili sauteres i kokosolien. De resterende grøntsager skæres i grove stykker og sauteres (efter løgene er gennemsigtige) sammen med. Derefter kommes kokosmælk, limesaft og kyllingefond i til grøntsagerne er dækket. Kog indtil grøntsagerne er møre. Hæld væsken fra suppen og gem den i en kande. Blend grøntsagerne og kom væsken i efter behov. Smag til med salt og peber. Steg bacon-tern og drys på toppen.

Velbekomme og god fornøjelse med din thaisuppe med grøntsager!


1 Star2 Stars3 Stars4 Stars5 Stars (Ingen stemmer endnu)
Loading...

 

Hold dig opdateret
Modtag Dit Landkøb's nyhedsmail med informationer om vores gårdbutikker, arrangementer, nyheder og gode tilbud.
Dit Landkøb 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.