Sundere julesnacks

OPSKRIFT – Det er ingen hemmelighed, at julen giver et par ekstra kilo på sidebenene hos de fleste. Eller… Hos os kommer nisserne om natten og syer tøjet i klædeskabet lidt mindre… Den hyggelige dag med hjemmebag, julekonfekt og andre lækkerier har derfor udviklet sig lidt til en sport om sundere alternativer. Fx æblechips og dadelkuglerne her under. Det er et hit hvert år, og børnene synes det er super sjovt og nemt at lave.

DSC_0056

Opskrift på dadelkugler

– 100 g dadler uden sten
– 1 spsk. kokosolie eller økologiske smør, kan undlades
– 3 spsk. kokosmel
– 1/2 tsk. vaniljepulver eller 1/2 stang frisk vanilje
– 3 spsk. usødet kakaopulver
– 10 mandler, malet til mandelmel
Evt. et drys chilipulver, kanel, lakrids, hakkede nødder, appelsinsaft eller hvad du lyster.

Kuglerne kan også tilføjes lidt god cognac, hvis naboerne kommer på besøg.

Alle ingredienser blandes i en foodprocesser og formes derefter til små kugler. Herefter kan de trilles i fx rå kakao, kokosmel, lakridspulver eller bare som de er. Opbevar dem i køleskabet og der kan de nok holde sig 3-4 dage. Det har vi aldrig lige fået testet…

 

Der er stadig sene æbler, og de er rigtig gode til æblechips!

Tørredeæbler

 

 

 

 

 

 

Du skal bruge

– 5 syrlige æbler

– 2 spsk. citronsaft

Fjern kernehusene med en kernehusudstikker. Skær æblerne i ca. ¾ cm tykke skiver. Læg dem i vand med citronsaft, efterhånden som de er klar. Læg æbleskiverne tæt, men ikke overlappende, på bageplader med rene viskestykker. Stil pladerne i ovnen og tør frugten, stadig på viskestykkerne, indtil frugtringene er gummiagtige. Lad dem eftertørre i ovnen, mens den bliver kold.
I stedet for æbler, kan man bruge pærer og andre frugter som fx blommer og nektariner.

Æble- og pæreringe kan opbevares køligt og tørt i kagedåser med tætsluttende låg – i ca. 1 uge.

Tørretid
Ca. 6-8 timer ved 75° – gerne varmluft.

Held og lykke med dine sundere julesnacks.

Velbekomme!

 


1 Star2 Stars3 Stars4 Stars5 Stars (Ingen stemmer endnu)
Loading...

 

Hold dig opdateret
Modtag Dit Landkøb's nyhedsmail med informationer om vores gårdbutikker, arrangementer, nyheder og gode tilbud.
Dit Landkøb :-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.