Salat af udskældt klassiker

OPSKRIFT – Ja ja… Vi ved godt, at rosenkålen er en udskældt klassiker, men alle burde at give denne opskrift en chance! Kål er ekstremt sundt og forskning viser, at rosenkål ligesom rødkål, kan hæmme kræftceller i at brede sig. Plantestofferne i rosenkål har også vist sig at kunne bremse inflammation i led og sener. Desuden er de fiberrige og spækket med antioxidanter. Og dét kan vi godt li´!

Bente fra Oblings Gårdbutik har leveret inspiration til denne fantastiske salat, og vi takker mange gange! Det er bestemt ikke sidste gang, at denne salat kommer på bordet. Enten som en light snack eller som tilbehør.

brussel-salad1

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Du skal bruge:

Ca. 300 g. rosenkål

50 g. rosiner eller tranebær

2 håndfulde pecannødder

Evt. 1 revet æble

 

Dressing:

1 tsk. æbleeddike
1 spsk. lækker Dijon sennep
2 tsk. flydende honning
Friskkværnet peber
Salt
1 tsk. vand

 

Sådan skal du gøre:

Skær rosenkålene i kvarte eller pil dem, så du har fine blade. For at fjerne den lidt skarpe smag, blanchér da kålene kort i spilkogende vand. Hæld dem derefter direkte i isvand. På den måde bevarer de sprødheden. Bland med pecannødder og rosiner og tilsæt tilsidst dressingen. (kan evt. toppes med lidt ristet økologisk bacon)

 

Velbekomme!


1 Star2 Stars3 Stars4 Stars5 Stars (Ingen stemmer endnu)
Loading...

Hold dig opdateret
Modtag Dit Landkøb's nyhedsmail med informationer om vores gårdbutikker, arrangementer, nyheder og gode tilbud.
Dit Landkøb :-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.