Nedergård Økologisk Gårdbutik

FRØSTRUP – Helle og Arnes gårdbutik er indrettet ved deres gamle slægtsgård, der er smukt beliggende midt i Vejlerne. De er fjerde generation i slægten, der driver gården.

Nedergård drives i dag som et økologisk landbrug med en besætning på ca. 200 sortbrogede kvæg. Helle og Arne blev andelshavere af Thise Mejeri i 2007, men har selv været en økologisk bedrift siden 1997.

Besøger man deres gårdbutik, giver de gerne en rundtur på Nedergård. Desuden anbefaler de varmt en tur til Vejlerne, der er et smukt naturområde og unikt fuglereservat. Vejen til Nationalpark Thy er heller ikke lang fra Nedergård.

Hjemmelavet økologisk is

thy-is5

På gården bliver der lavet Thy Øko-is af mælk og fløde fra deres egen økologiske besætning af sortbrogede køer. Isen laver de helt fra bunden i vores deres lille ismejeri, der ligger i forbindelse med gårdbutikken.

Helle og Arne laver tre slags is:
Flødeis, sorbet og den mere fedtfattige mælkeis, hvor de har ladet os inspirere af italienskis både i smag og konsistens.

thy-is1

Den saft og de bær, de benytter i isen, er omhyggeligt udvalgt efter smag og kvalitet – og de benytter naturligvis kun råvarer af høj kvalitet fra godkendte økologiske leverandører.

Økologisk kød fra egen produktion

På gården slagtes kreaturer fra deres egen økologiske besætning af sortbroget kvæg og sælger kødet i butikken. Kødet er fra ungdyr der har græsset på engene ud til Vejlerne.

thy-is3

 

“Vi garanterer at kødet er mørt og velsmagende, og hos os betaler du ikke ekstra for økologien. Kødet er udskåret og pakket – lige til at købe direkte fra frysedisken”

 

 

Øvrige økologiske produkter

Som andelshaver i Thise Mejeri er det naturligt for Helle og Arne at forhandle mejeriets produkter, og de fører hele Thise Mejeri’s efterspurgte udvalg af økologiske oste og smør.

thy-is4Som økologisk gårdbutik har de også delikatesser og vin på hylderne. Delikatesserne får de bl.a. fra Urtekram og Solhjulet, der begge er kendte leverandører af gode økologiske produkter. Den økologiske vin bliver leveret fra Halkær Vin i Nibe.

Og så har de økologisk snolder – lakrids og chokolade – som de får fra Woodshade Organic på Djursland.

Nedergård Økologisk Gårdbutik
Tømmerbyvej 53
7741 Frøstrup

“Vi hilser jer velkommen på Nedergård”


1 Star2 Stars3 Stars4 Stars5 Stars (1 stemmer, gennemsnit: 5,00 ud af 5)
Loading...

Hold dig opdateret
Modtag Dit Landkøb's nyhedsmail med informationer om vores gårdbutikker, arrangementer, nyheder og gode tilbud.
Dit Landkøb :-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.