Svampede rødbede / chokolade-muffins

OPSKRIFT – Der findes rigtig mange lækre og sprøde rødbeder rundt omkring i de danske gårdbutikker for tiden, og da vi var ude ved Oblings Gårdbutik i dag, røg der et par poser med i kurven. Rødbede er jo en fantastisk sund rodfrugt og spækket med antioxidanter, så vi bruger den ikke kun som bagte rodfrugter og i juice, men i stort set alt hvad vi kan komme i nærheden af! Der hersker ingen tvivl om, at jeg desværre ikke er den store bagerjomfru, men jeg synes nu alligevel, at mit forsøg på en sundere lidt klistret chokoladekage blev ret okay (på jysk altså!)Beetroot

Følgende opskrift giver ca. 10 lækre muffins:

250 g kogt rødbede
3 økologiske æg
200 g skyr
175 g mandelmel
50 g rå kakaopulver
180 g golden Sukrin
1 tsk bagepulver
100 g mørk chokolade

Fremgangsmetode:

Forvarm ovnen til 180°. Blend den kogte (men kolde) rødbede i blenderen og mix med æg og skyr. Bland derefter med mel, kakaopulver, Sukrin og bagepulver. Hak den mørke chokolade i fine stykker og tilføj. Fyld ca. 10 smurte forme og bag i ca. 20-25 minutter.

Når de er kolde kan de toppes med hvad som helst! Fx en fedtfattig flødeostecreme hvor rødbedesaften kan give lidt lyserød farve, hakkede mandler eller mørk chokoladeovertræk.

 

Velbekomme!


1 Star2 Stars3 Stars4 Stars5 Stars (Ingen stemmer endnu)
Loading...

Hold dig opdateret
Modtag Dit Landkøb's nyhedsmail med informationer om vores gårdbutikker, arrangementer, nyheder og gode tilbud.
Dit Landkøb 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.