Gensplejsning | GMO og hvad så?!?

gensplejsning

Gensplejsning, hvad er det?

GMO blev først i 1996 godkendt af politikerne i USA. GMO står for “genetically modified organisms”, som på dansk betyder “genetisk modificerede organismer”. GMO’er bliver produceret på laboratorier, hvor man tager en DNA-sekvens og indsætter, hvor den normalt ikke ville forekomme uden menneskelig indblanding. Genetiske ændringer bliver normalt benyttet til at få en bestemt egenskab hos en plante eller et dyr. Det kunne være evnen til at modstå plantegifte eller få planten til selv at producere gift designet mod bestemte insekter.
I modsætning til traditionel plante- og dyreavl, som forsøger at fremavle de gode naturlige egenskaber, som allerede findes hos arten, så ser man ved genmanipulation, at forskerne tager DNA-sekvenser fra f.eks. en fisk og indsætter dem i en tomat.

Har vi ikke altid modificeret planter?

Bioteknologi i dag går langt over traditionel forædling, som vi har kendt til i århundreder (hvor landmænd udvælger de bedste husdyr og avler videre på dem, samt udvælger de bedst afgrøder og gemmer de bedste frø). I 1930’erne udviklede forskerne hybrid-afgrøder, som var planter med eftertragtede egenskaber, der blev krydset ved at kontrollere kryds-bestøvningen af to arter, som også i naturen ville kunne bestøve hinanden. Hybrid-frø blev forædlet inden for de samme plantearter indtil opdagelsen af den menneskelige arvemasse i 1950’erne. Gennembruddet ansporede udviklingen af gensplejsnings teknikker, som tillod avlere at sammensætte gener fra meget forskellige arter.
Vandmeloner uden sten, små appelsiner og mange andre varer vi finder i butikkerne, er hybrider. Hybriderne er udviklet ved brug af lavteknologi og naturlige teknikker, hvor GMO’er bliver udviklet og produceret ved kompliceret teknologi og krydsning af DNA, som aldrig ville opstå naturligt mellem forskellige arter.

Hvor almindelige er GMO’er?

I Danmark har vi været noget mere forsigtige, da VK-regeringen anført af daværende fødevareminister Eva Kjer Hansen i 2009 fremlagde visionen for flere genmodificerede afgrøder – GMO – på danske marker. I dag, fem år efter, ligger visionerne i ruiner. Den store globale kemivirksomhed Monsanto har opgivet den sidste danske forsøgsmark med GMO-afgrøder og trækker nu følehornene til sig i det meste af Europa med Spanien og Portugal som de sidste bastioner. Ingen store supermarkedskæder har dog i dag GMO-varer på hylderne. Det samme kan desværre ikke siges om foderet. Største delen af konventionelt producerede høns, kyllinger, køer og grise bliver fodret med genmodificeret majs og soja, hvilket mærkeligt nok ikke skal mærkes. I en undersøgelse “Kontant” har fået lavet af Epinion svarer 77% af danskerne, at det bør mærkes hvis dyr er opfostret på GMO-foder. I USA er det lykkes kemivirksomhederne af udkonkurrere de naturlige frø. Korn er 90% GMO, bomuld 90% GMO, Soja 93% GMO.

Hvem producerer GMO’er?

Der er 6 virksomheder på verdensplan der dominerer frø industrien. Det er Monsanto, Dupont, Syngenta, Bayer, Dow and BASF. De 6 firmaer er også enorme kemivirksomheder, der sælger både GMO-frøene og herbicider (ukrudtsmidler) som frøene er konstruerede til kunne modstå, som f.eks. Roundup.

Er det sikkert at spise GMO’er?

I USA har biotek virksomhederne selv stået for at teste, om der skulle kunne opstå problemer ved at spise GMO-produkter. Uafhængig forskning på området er meget sparsomt pga. de stramme licensregler, som de store producenter beskytter sig bag. Gensplejsning har ikke være testet i længerevarende perioder for hvordan det påvirker mennesker og miljøet. Den forskning der har været om emnet, har dog påvist en forringelse af lever- og nyrer funktionen, samt svækkede stamceller.

Er gensplejsning godt for miljøet?

GMO afgrøder får normalt flere pesticider og ukrudtsmidler end ikke GMO-produkter. Samtidig er der mulighed for at GMO-afgrøder “smitter” ikke GMO-afgrøder i naturen ved naturlig bestøvning. Ved at benytte GMO-afgrøder der kan tåle Roundup, kommer nogle landmænd til at sprøjte mere, da det jo ikke skader afgrøderne, men kun det ukrudt man vil fjerne fra markerne. Brugen af herbicider, som Roundup, har i dag gjort noget ukrudt og flere skadedyr resistente mod Roundup, som gør, at landmændene bliver nødt til at benytte endnu flere kemikalier.

Er Roundup sikkert at bruge?

Monsanto producerer Roundup. Den aktive ingrediens i Roundup er glyphosat. Monsanto har hele tiden påstået, at Roundup er ufarligt for dyr og mennesker. Denne påstand har forskere fra Århus Universitet fået til opgave af Fødevarestyrelsen at udrede, da flere landmænd har kunne påvise forbedring i deres dyrs sundhed ved skifte væk fra GMO-foder. Forskernes rapport kunne påvise, at glyphosat kan påvirke dyrenes mikroorganismer i mave-tarmsystem og ændre optagelse af mineraler fra foderet. Seniorforsker Martin Tang Sørensen fra Institut for Husdyrvidenskab på Aarhus Universitet har stået i spidsen for udredningen, som findes her: Notat
Han siger følgende: “Selvom det længe har været kendt, at glyphosat virker på bakterier på samme måde, som de virker på planter, er det aldrig blevet undersøgt, hvilke indirekte påvirkninger det kan have for de dyr, som spiser afgrøder med restindhold af stoffet”

Er gensplejsning godt for landbruget?

Biotek-virksomhederne har længe påstået at brugen at GMO frø har kunne forhøje udbyttet og gør deres afgrøder mere modstandsdygtige. Besparelse på omkostningen har været en illusion og det forventede større udbytte har indtil videre været begrænset. GMO frø- og sprøjtemidler koster mere end konventionelle produkter. Monsanto har ført 112 sagsanlæg mod Amerikanske landmænd indtil videre i 2007 allerede for overtrædelse af deres patent. Overtrædelsen af sket ved naturlig krydsning mellem marker med GMO afgrøder og andre marker i nærheden med ikke genmodificering af afgrøder. Hvor ikke GMO afgrøder har tilegnet sig egenskaber, som Monsanto har patent på. Døm selv hvad der er godt for landbruget og hvad der ikke er.

Indeholder mit mad GMO?

I Danmark er det ved lov vedtaget, at alle produkter der indeholder GMO’er skal mærkes, men det gælder så alligevel ikke helt. Alle dyr der bliver fodret med konventionel foder får GMO-foder og det er ikke nødvendigt at mærke.

GMO mærkning af kød

Hvorfor blev Epinion’s undersøgelse ikke taget seriøst og hvorfor er der endnu ikke kommet en mærkningsordning, som kan hjælpe med at oplyse forbrugerne, samt give dem en mulighed for at vælge deres egen sundhed? Det bliver rigtig problematisk, fordi 4 ud af 10 tror at GMO-foder er ulovligt og derfor forventer, at gensplejsning slet ikke er en mulighed for landmændene, men det er jo desværre ikke tilfældet. Forbrugerens eneste garanti mod GMO er derfor i dag kun at spise økologisk.

Politik: Gensplejsning, foder splitter Folketinget

Spørgsmålet er, om der skal indføres en mærkning af kødet. Det er Folketinget splittet omkring. Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Venstre er imod en mærkning. Enhedslisten og Konservative er for. Per Clausen, der er fødevareordfører hos Enhedslisten mener, at det er en ærgerlig udvikling. »Jeg synes, at det er uansvarligt, at kyllingeproducenterne begynder at bruge genmodificering af foder i deres produkter, for det har været en af kvaliteterne i dansk kyllingeproduktion, at man ikke har brugt det,« siger han. Radikale Venstres fødevareordfører Christian Friis Bach mener ikke, at det er nødvendigt med en mærkning, fordi der i dansk landbrug bliver brugt masser af gensplejsning. Alle udenlandske kyllinger, der bliver solgt i danske supermarkeder har i mange år fået GMO-foder. Ifølge ham er det nok, at forbrugerne har mulighed for at vælge et økologisk produkt, hvis man vil være sikker på, at der ikke er blevet brugt gensplejsning af foder.

Kilder:

http://www.gmofilm.com/
http://politiken.dk/mad/madnyt/ECE1991046/gmo-eventyret-er-aflyst-i-danmark/
http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/gmo-er-gensplejsning-af-afgroder-en-god-teknologisk-losning-eller-en-unodvendig
http://ing.dk/artikel/aarhus-forskere-i-unik-advarsel-verdens-mest-solgte-sproejtemiddel-kan-goere-dyr-syge-167272
http://dca.au.dk/fileadmin/DJF/DCA/Notat_om_GM_foder_til_husdyr_20140204.pdf
http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2013/06/03/222731.htm


 

1 Star2 Stars3 Stars4 Stars5 Stars (1 stemmer, gennemsnit: 5,00 ud af 5)
Loading...

Hold dig opdateret
Modtag Dit Landkøb's nyhedsmail med informationer om vores gårdbutikker, arrangementer, nyheder og gode tilbud.
Dit Landkøb :-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.